Råhuse 

– Inden for alle byggeriområder

Aarsleff har stor ekspertise inden for etablering af råhuse inklusive udførelse af byggegruber, lukningsarbejder og installationer. Vi er fleksible, har et højt fagligt niveau, er løsningsorienterede og har stort fokus på kundetilfredshed og rettidig aflevering uden mangler.

Vi udfører råhuse inden for alle byggeriområder herunder erhverv, undervisning, industri- og fabriksanlæg, boliger, hoteller, parkeringsanlæg og sygehuse.

Virtual Design and Construction
Hos Aarsleff kan vi bygge virtuelt, før vi bygger fysisk. Anvendelsen af VDC på hele eller dele af projektet giver mulighed for at visualisere råhuset eller det færdige byggeri, udforske alternativer, optimere designet, identificere risici og finde de mest bygbare løsninger samt planlægge og effektivisere byggeprocesserne – inden selve opførelsen går i gang.

Vil du bygge bæredygtigt?
Hvis bygherre ønsker at bygge efter bæredygtige principper, kan Aarsleff allerede i de tidligste projektfaser vejlede om standarder og bidrage med at prioritere mulighederne. Vi har desuden ressourcerne til at projektlede og håndtere opførelsen af bæredygtige byggerier og sikre, at principperne bliver overholdt og dokumenteret.

Høj egenproduktion
I forbindelse med råhusbyggerier udfører vi midlertidige og blivende konstruktioner og trækker på mange af Aarsleff-koncernens kompetencer – vi kalder det One Company – for eksempel: 

  • grundvandssænkning
  • borede fundamenter
  • pælefundering
  • indfatningsvægge, herunder fx spunsvægge og sekantpælevægge
  • jord- og ledningsarbejder
  • betonarbejder
  • betonelementmontage
  • stålmontage
  • tekniske installationer
  • lukningsarbejder, fx tag og facade.

Film om råhusarbejder på Lighthouse: Se hvordan vi udførte råhuset til Danmarks højeste boligbyggeri