Aktiekapitalen
Aktiekapitalen på 39.150.000 kr. er opdelt i 2.700.000 kr. A-aktier og 36.450.000 kr. B-aktier.
B-aktiekapitalen er noteret på Nasdaq Copenhagen A/S. B-aktiekapitalen er fordelt i aktier à nominelt 2 kr. og består af 18.225.000 aktier. B-aktierne er omsætningspapirer, der udstedes til ihændehaver, men kan noteres på navn i selskabets aktiebog.
Læs mere om aktien på side 22 i årsrapporten for 2023/24.
A-aktierne er tillagt 10 gange stemmeret i forhold til B-aktierne. A-aktierne er ikke omsætningspapirer.
Aktionærer
Alle A-aktier ejes af Per og Lise Aarsleffs Fond.
Per Aarsleff Holding A/S har pr. 2. december 2024 følgende aktionærer med en ejerandel på over 5 procent af aktiekapitalen eller med en rådighed over 5 procent af stemmerne. Det drejer sig om følgende aktionærer:
Per og Lise Aarsleffs Fond - A-aktier
Per og Lise Aarsleffs Fond - B-aktier
Arbejdsmarkedets Tillægspension
BankInvest
Stemmeretten på generalforsamlingen er betinget af, at aktionærerne inden indkaldelsen til generalforsamlingen har fået noteret deres aktier i aktiebogen eller har anmeldt og dokumenteret aktieerhvervelsen.
Egne aktier
Pr. 30. september 2024 udgør beholdningen af egne aktier 587.531 stk. B-aktier. Af disse er 378.601 stk. til dækning af selskabets forpligtelser i forbindelse med koncernens medarbejderaktieprogram.
Beholdningen af egne aktier er erhvervet for at øge den finansielle fleksibilitet i forbindelse med fremtidige virksomhedskøb.
Børsværdi
Børsværdien af selskabets aktier udgjorde 237,4 millioner kr. pr. 30. september 2024.
Udbytte
Med henblik på vedtagelse på den kommende generalforsamling foreslår selskabets bestyrelse, at der udbetales udbytte svarende til 11 kroner pr. aktie.