Vi tror på, at mangfoldighed fører til bedre beslutninger, fremmer innovation og bidrager til vækst og værdiskabelse. Vi forpligter os til at skabe en arbejdsplads, hvor alle føler sig værdsat og har lige muligheder for at vokse og bidrage.
Vores engagement
Inkluderende kultur
Vi stræber efter at skabe samfundsværdi og resultater gennem en bred medarbejdersammensætning. Vi mener, at forskellige baggrunde, erfaringer og perspektiver beriger vores arbejdsplads og fører til innovative løsninger.
Lige muligheder
Vi rekrutterer og udvikler medarbejdere baseret på kompetencer, uden skelen til køn, seksuel orientering, alder, uddannelsesmæssig baggrund, nationalitet, fysiske evner, handicap, politisk ståsted, etnicitet, familiestatus, religiøs overbevisning eller ideologi.
Personlige behov
Vi ønsker i videst muligt omfang at tage hensyn til personlige forhold, fx når medarbejderen stifter familie, nærmer sig pensionsalderen eller ved andre livsforandrende begivenheder.
Personlig udvikling
Vi anerkender vores samfundsansvar og ønsker at give mulighed for, at medarbejdere med specielle behov, særlige udfordringer eller vedvarende funktionsnedsættelser kan udvikle sig, så deres potentiale udnyttes endnu mere.
Kønsdiversitet
Vi har fokus på at udnytte det fulde talent fra begge køn – det gælder, uanset om vi rekrutterer lærlinge, ingeniører eller ledere, men også når vi inspirerer medarbejdere til at blive ledere, eller når medarbejdere selv udtrykker ønsker om en lederkarriere. Vi arbejder aktivt for at øge antallet af kvinder i ledende stillinger og sikre kønsneutral aflønning. Vi mener, at en balance mellem kønnene på alle niveauer i organisationen er afgørende for vores succes.
Vores indsatser
Ledelse og uddannelse
Vi afholder kurser i inkluderende ledelse og bekæmper ubevidste fordomme. Vi uddanner vores ledere til at værdsætte forskelligheder og skabe et miljø, hvor alle kan trives.
Diversitetsudvalg
Vi har nedsat et diversitetsudvalg med den administrerende direktør som formand. Udvalget skal hjælpe til at sikre fremdriften for mere diversitet, fx har vi tilsluttet os DI’s Gender Diversity Pledge og de 16 principper i mangfoldighedsløftet.
Mål for 2026/27
Vi sigter mod en kønsfordeling på mindst 40 % af hvert køn på de to øverste ledelsesniveauer og i bestyrelser. Vi er forpligtet til at nå dette mål og vil regelmæssigt rapportere om vores fremskridt.
Find vores mangfoldighedspolitik her