Aarsleff Rørteknik gennemfører komplekse fornyelsesprojekter i såvel Danmark som i resten af verden.
Aarsleff er en af de førende leverandører i verden inden for opgravningsfri ledningsfornyelse. Blandt andet har vi udviklet Aarsleff Strømpeforing, som er markedets mest effektive metode til fornyelse af en lang række ledningstyper.
Varetager hele processen
Både Aarsleff Rørteknik i Danmark og de tilknyttede udenlandske selskaber er organiseret som selvstændige enheder med høj specialiseringsgrad og fokus på innovation. Som totalleverandør på området kan Aarsleff varetage hele processen, idet vi både udvikler metoder, producerer materialer på egen fabrik, råder over eget udstyr og er udførende på projekterne med solid forudgående prioritering og planlægning af fornyelsesbehov. Det sikrer smidig gennemførelse af enhver ledningsfornyelsesopgave – og tryghed for, at ansvaret for projektet er samlet ét sted.
Totaldækkende, teknologisk fundament
For at kunne efterkomme de stigende krav til effektive, holdbare og omkostningsreducerende løsninger udvikler og forfiner Aarsleff Rørteknik hele tiden sine metoder. Det sker med udgangspunkt i afdelingens kompetencecenter i Aarhus, mens datterselskaber med aktiviteter i ind- og udland efterfølgende læres op i metoderne.